10 gode ideer til kostumer

Mangler du en god idé til et kostume? Der kan være flere anledninger, hvor man selv eller ens børn skal klædes ud, men det er ikke altid lige nemt at finde på den gode idé til et kostume. Hvis du også har det sådan, kan du tage det helt roligt og læse med herunder, hvor du kan få 10 ideer til kostumer.

Klæd dig ud som en kendt person

Når man klæder sig ud, skal man jo helst ligne noget, som andre også kan se, hvad er. Derfor er det et sikkert hit at klæde sig ud som en kendt person, da mange ved, hvem disse er. Kendte personer findes i flere kategorier – herunder f.eks.:

Musiker. Mange musikere har et ret specielt udseende, som er let genkendeligt og ofte ikke så svært at skabe i sit kostume. Så hvis man har en yndlingsmusiker, kan man klæde sig ud som vedkommende.

Skuespiller. Hvis man har visse fællestræk med en skuespiller, kan man klæde sig ud som denne. Ellers er det nok lettere at vælge en med et let genkendeligt udseende.

Fiktiv person. Derudover kan man også vælge at klæde sig ud som en fiktiv person – f.eks. fra en film eller en bog. Disse er ofte mere genkendelige end skuespillerne, der spiller rollerne.

Tegneseriefigur. I forlængelse af den forrige idé bør tegneseriefigurer også nævnes. Disse er der rigtig mange, der kender, og det kræver ikke så meget at klæde sig ud som f.eks. Holger fra find Holger eller Minnie Mouse.

Hent inspiration i en bestemt profession

En anden genkendelig kategori er at klæde sig ud som en person i en bestemt profession. Disse kostumer kræver ofte heller ikke så meget, før man kan se, hvad de er. Derudover findes der også mange af disse, der er færdiglavede. Eksempler kunne være:

Sygeplejerske. Der findes rigtig mange færdige kostumer til dette, og hvis man kender en sygeplejerske, kan man måske låne noget tøj af dem.

Læge. Lægekostumer findes også i mange afskygninger, men man behøver nærmest kun en hvid kittel og et stetoskop til denne udklædning.

Politibetjent. Alle ved også, hvordan en politibetjent ser ud, og med en lyseblå skjorte og et par håndjern kommer man langt.

Man kan også klæde sig ud som en ting

Man behøver ikke nødvendigvis klæde sig ud som en person. Det kan også være sjovt at klæde sig ud som en ting – helst en alle kender. Det kunne f.eks. være:

Et spil Twister. De fleste har nok prøvet at spille Twister, og kostumet er ikke så svært. Her kan man bruge et gammelt spil Twister og tage dugen over sig. Ellers kan man male farvede cirkler på en hvid T-shirt.

En pose skrald. Det lyder måske ikke som det mest lækre kostume, men det kan være ret sjovt, og det kræver ikke ret meget.

En klase vindruer. Dette kostume kræver ikke ret mange materialer, men det høster mange komplimenter. Med et grønt pandebånd, lilla tøj og lilla balloner har man et kostume som en klase vindruer.

God fornøjelse med dit kostume.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *